28. marts 2021

Skovtur 13. maj 2012 - Nordisk Film

Mødested : Under uret på Københavns Hovedbanegård.

Vi tog S-toget til Valby Station og derfra var vi ude på dagens første motionsrunde.

Vi gik mod Tingstedet / Valby Langgade, hvor vi på vejen besøgte Valby Kro, hvor vi indtog "en lille morgenkomplet".

Efter et pænt tidrum med god hygge, gik vi videre ( motionsrunde 2 ) til Nordisk Film.

Her startede vi med en filmforevisning :

"Løvejagten på Elleore"

Derefter fik vi en guidet rundvisning gennem diverse studier og udstillinger.

Meget spændende.

Så var det igen tid til endnu lidt motion. Nogle enkelte - ikke så godt gående "brødre" - kørte dog med taxa.

Størstedelen af "broderskabet" gik gennem Søndermarken til Pile Alle, hvor vi skulle indtage frokosten i Krøgers Have.

Efter en god og dejlig frokost og passende drikkevarer var årets "Skovtur" ved at være slut.

Enkelte "brødre" syntes, at dagen først var slut efter en lille tur i Tivoli.

Totalt en dejlig dag - Tak til arrangører og alle deltagere.